Oprydning i køleskabet = Marengsskyer

Posted in Hverdagen, Opskrifter

Pt. står der 6 gulerødder og to kyllingbryster på min liste over ting jeg har smidt ud i den sidste uge. Ting jeg har købt ind og af en eller anden årsag alligevel ikke får brug – rent spild af penge og råvare. Men min fantasi er endnu ikke helt til at redde alle de rester vi har, men jeg arbejder da på det. Det er egentligt en lidt sjov leg det her med at skulle bruge mest muligt. Samtidig med at det er dybt skræmmende, hvor meget jeg faktisk køber ekstra ind.

Så mens det andet røg i skraldespanden blev hovedet sat i blød for hvad jeg kunne få ud af en hel bøtte med æggehvider, der kørte på dato – marengsskyer da! Jep ikke så fantasifyldt, men det var det eller flødeboller (og uden hverken kiks eller chokolade blev det vist lidt kedeligt).

 

Så står du med en enkelt æggehvide eller en hel bøtte er her løsningen:

1 del æggehvide

1 del sukker

1 del flormelis

Pisk æggehviden stiv, tilsæt sukker under omrøring og når det er dejligt stift sammen vendes flormelis i. Gå amok med figurer og sprøjt både hjerter, skyer, roser, giraffer og hvad du nu ellers mener at kunne danne, hvorefter du sætter det hele i ovnen på 110 grader i ca. 1 time ( de skal slippe bagepapiret.

 

Så er det bare at få dem kølet og spist – en ting hverken min mand eller datter vil hjælpe med, så mon ikke mine kollegaer får marengsskyer mandag sådan, at de ikke bare rammer skraldespanden alligevel…

August 13, 2017
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Har du læst disse?